Alt om Android
For at få adgang til alt indhold må vi bede dig om at logge ind eller oprette en gratis bruger. Til gengæld må du undvære de fine reklamer Smile
Latest topics
» Canada goose dunjakke Online Shop er der for dig
by bruunbruun Tors 27 dec - 15:55

» Pilen sort etiket dunjakke
by bruunbruun Tors 27 dec - 15:39

» Hvordan vælger høj kvalitet dunjakke
by bruunbruun Tors 27 dec - 15:23

» Bluetooth på HTC Desire C
by denlillebaron Tors 27 sep - 7:56

» Alt Om Down Foret Moncler jakker
by immenseaffectio Tirs 31 jul - 19:30

» fejl ved Rooting af lg optimus 2x
by fck hero Lør 11 feb - 8:55

» Opdatering
by Larsn84 Tirs 10 maj - 9:27

» PROBLEMER MED VORES SIDE
by Admin/Martin84 Man 9 maj - 11:22

Besøg
HTML hit counter - Quick-counter.net

Brugerflader (User-Interface)

Vis foregående emne Vis næste emne Go down

Brugerflader (User-Interface)

Indlæg  Admin/Martin84 on Søn 1 maj - 5:36

Har du ikke andre brugerflader end fx HTC Sence installeret, kan du finde andre alternativer under valg af brugerflade.

Når brugerfladen er installeret fra Androidmarked fx, vil du efterfølgende blive spurgt om hvilken brugerflade du foretrækker at anvende.

OBS! Du kan vælge at sætte flueben ved den brugerflader du ønsker at anvende som standard, vi anbefaler at du venter med dette, da du i så tilfælde let ville kunne komme tilbage til din gamle brugerflade, ved at trykke på "hjem"-knappen, hvorefter spørgsmål om hvilken brugerflade du ønsker at anvende, vil blive stillet igen

Det kræver ikke root for at installere en ny brugerflade
_______________________________________________________________________

Valg af brugerflade

Go launcher

Let brugerflade, med mulighed for at oprette mapper i programskuffen.
Opdatering følger.



_______________________________________________________________________

LauncherPro



Her er efter vores mening en rigtig god brugerflade. Den er meget let anvendelig, og giver god mulighed for at få en masse genveje, uden at blokere hele baggrunden. Når man anvender Launcher pro vil man hurtigt opdage at alting kører meget mere flydende, og man har mange flere muligheder for at indstille den til sine ønsker. Det være sig både design og udseende, men også hvilke funktioner de forskellige genveje har. Fx kan man give sine ikoner flere funktioner. Et tryk åbner selvfølgelig det valgte program for genvejen, men man kan også indstille den til fx at skjule sin statusbar i toppen af skærmen ved at "slide" fingeren over en forudbestemt genvej.
Man kan yderligere trække baren til højre eller venstre, ligesom når man bladrer i sine hjemmeskærme, og dermed tilføje flere genveje.
Mulighederne er igen mange, så se evt videoen nedenfor, eller hent den selv fra marked og prøv den
Beklager det tyske sprog, men det er den video der giver den bedste walkthrough i bedste kvalitet, og da vi regner med at du ikke er blind, håber vi at det går :-)

Hent den fra vores dropbox og følg guiderne "deaktiver brugerflade"



_______________________________________________________________________

ADW launcher EX



ADW launcher er et andet alternativ som brugerflade.
ADW Launcher kan konfigureres til næsten ethvert behov. Den kan gøres let, ved at fjerne animationer, eller man kan smide en masse fede 3d-effekter på.
Cyanogen MOD bruger den fx som standard brugerflade i deres custom ROM udgivelser, hvilket siger meget om denne ROM. Den er utrolig god, men mulighederne er mange, så indstilling kan virke lidt uoverskuelig.
Du finder en guide til alle de konfigurationsmuligheder der er med ADW Launcher her.

Det der adskiller ADW Launcher EX er dog at den har 3d-visninger, som ingen andre endnu har lavet. Se videoen herunder:



_______________________________________________________________________

Slide screen



"Slide screen" by Larva virker først som et sjovt alternativ til de andre brugerflader der findes til android.
Du har ikke 7 hjemmeskærmen du kan skifte imellem. Du har ingen widgets, faktisk er du meget begrænset. Det har dog sin fordel. Med Slide screen, får du en god oversigt over sociale og personlige info og med centerbaren kan du slide op eller ned og prioritere hvad der er vigtigst for dig.
Øverst på skærmen har du sms'er, emails, kalender og telefon
Nederst på skærmen har du facebook-, twitter- og avisnyheder.
Du kan let markere nyheder, beskeder, o.lign. som læste, ved at trække dem ud af skærmen til højre.

Det er rigtig god alternativ, til de stunder hvor du vil være produktiv, og ikke ønsker alt for meget andet skal tage din opmærksomhed.
Som et lille hint, kan vi så fortælle at du ved at trykke på "hjem-knappen" på din mobil kan skifte mellem flere brugerflader, hvis du har flere installeret. Du skal bare lade være med at sætte flueben ved "anvend som standard", så kan du altid skifte til den anden

I kan læse mere hos producenten her
http://slidescreenhome.com/



_______________________________________________________________________

HelixLauncher2



Her er den lovede guide til at installere helixlauncher2 brugerfladen.
Dens design tager udgangspunkt i nexus one's brugerflade, med et par ekstra små fine detaljer. I kan se en demo af den i nedenstående video, før vi går videre med guiden.



Som i kan se får man en fin lille "3d glashylde" i bunden af skærmen hvor man har en genvej til program-menuen, samt 4 valgfrie programmer. Glashylden følger med på alle homescreens, og ser i sig selv rimelig stilet ud efter vores mening.
Men videre til guiden. Det første du gør er at hente filen "HelixLauncher(1.4b)" fra vores dropbox (læs mere herom under apps -> kommunikation).
Herefter åbnes filen på mobilen og installationen sættes igang

Efter at programmet er installeret, går du ind i indstillinger -> programmer -> administrer programmer og vælger "HTC Sense/TouchFlo" applikationen. Under dennes indstillinger kan man "ryde standarder", hvilket du gør og vælger efterfølgende "tving til at lukke".
Når du trykker på "hjem/huset" bliver du spurgt om at anvende HTC Sense eller launcher2, hvor du nu kan vælge launcher2 og benytte denne som standard.

Du har nu helix launcher 2 Very Happy

_______________________________________________________________________

aHome



En anden brugerflade til din mobil. Du har mange indstillingsmuligheder, hvilket også kan få den til at virke lidt overvældende, hvis ikke du er så rutineret endnu.
Til gengæld har du mulighed for at installere og vælge mange temaer, så ikoner, menuer og ja - faktisk hele telefonen kommer til at se ud, lige som du har lyst til

Hent den fra vores dropbox (læs mere herom under apps -> kommunikation)



_______________________________________________________________________

Skift brugerflade (HTC)

Som udgangspunkt, når du netop har installeret en ny brugerflade, bliver du spurgt om hvilken brugerflade du vil anvende, når du trykker på "hjem"-knappen. Har du imidlertid sat et flueben ved "anvend som standard" og vil du gerne have en ny brugerflade igen, har du følgende tre muligheder.

1. Afinstaller den brugerflade du ikke længere ønsker. Dette gøres ved at lokalisere denne i android marked, under afsnittet "programmer" (dine programmer). Herefter vælges brugerfladen og der trykkes afinstaller.

2. Du kan også installere en ny brugerflade. Når den nye brugerflade er installeret, trykker du på "hjem-knappen" og du bliver nu spurgt om hvilken brugerflade du vil bruge. Sæt flueben ved "anvend som standard" hvis du ikke vil stilles dette spørgsmål fremover.

3. Som en sidste ting kan du følge nedenstående guide, hvis du ikke ønsker at afinstallere, og dermed har muligheden for at skifte fra tid til en anden.

Princippet er det samme på andre androidmobiler, men menuerne, kan hedde noget andet, som minder om nedenstående. HTC Sense, vil fx hedde TouchWiz på Samsung, da dette er hvad de kalder deres brugerflade. Guiden kan også anvendes til at deaktivere 3rd party brugerflader, som du selv har installeret og aktiveret. Disse er listet med deres respektive navn, som de hedder i android marked.

Nedenstående tager udgangspunkt i en HTC mobil

Dette er nødvendigt for at skifte til en ny brugerflade

- Tryk én gang med "hjem" / "hus" knappen

- Tryk menu og derefter "Indstillinger"

- Find punktet "Programmer" og klik på det

- Vælg "Administrer programmer" - bemærk, listen tager lidt tid at indlæse

- Find punktet "TouchFLO" (kan også hedde "HTC Sense") og klik på det (For Samsung hedder den Touchwiz)

- Kør lidt ned på siden og find "Start som standard"

- Tryk "Ryd standarder"

- Tryk nu på "Hjem" / "hus" knappen

Når du har fulgt guiden, spørger mobilen efter, hvilken brugerflade du vil bruge, når du trykker på "hjem" / "hus".´

Sætter du kryds i "Brug som standard til denne handling" kan brugerfladen du vælger, låses til at være standard.

Vil du have HTC Sense tilbage, skal du blot gå igennem guiden en gang mere. Anvender du en anden brugerflade en HTC Sense, er det selvfølgelig denne du skal rydde standarderne for.

_________________
Mvh.
Martin

avatar
Admin/Martin84
Admin
Admin

Antal indlæg : 97
Join date : 28/04/11
Age : 33
Geografisk sted : THY

Vis brugerens profil http://www.androidtips.mono.net/

Tilbage til toppen Go down

Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen


 
Permissions in this forum:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum